Kennel Kewstock
Kewstock Neat ’n’ Teidi / Teidi
Teidi er født den 23/5 - 2004
Teidi kom tilbage til os knap 4 år gammel. Hun havde udviklet en vane, når der var noget hun vil og snappede ud/bed dem, der stod i vejen for hende. Det har hun også gjort en del gange hos os, men efterhånden er det meget sjældent og aldrig over for Anne. Teidi har løbet agility sammen med Anne og Natalie. Hun har været med til DM og er i kl. 3. Det er mening, at hun skal løbe senior. Det er ikke blevet til noget i 2013, hvor Anne har færdiggjort dommeruddannelsen og dømmer jævnligt. Når man møder med både en ’lille’ og en ’stor’ hund, er der næsten ingen klasser man kan dømme, hvis man også dukker op med en senior hund, der skal springe ’mellem’ højde.
Det er håbet, at Teidi kommer til at løbe i 2014. Hun er i god fysisk form, da hun også er faste løbemakker rundt om søen.
Teidi er en sød og nem hund at have. Hun er meget kærlig og meget stille hjemme. Hun stresser, hvis hun ser agility og kan være svær at sætte af ved starten. Hun skaber lidt uro i flokken, fordi hun er kommet til som voksen tæve og er ikke en underdanig type. Teidi og hendes mor, Chase, brummer en del af hinanden, uden at gøre mere ved det. De kan sagtens gå sammen uden at være under opsyn. Ginger, Teidis halvsøster, har også noget kørende mellem dem. Det kommer til udtryk i kapløb med fokus på hinanden, uden at det afsluttes i leg. De tager mange ture op og ned af vores agilitybane, når de bliver lukket derovre.